Dette er Vincents historie (og nederst lidt om af Ulv). Spild jeres tid ved at læse videre eller vent på den på dramatisk vis bliver afsløret de næste mange spilgange...

Som spæd blev Vincent taget fra sin vugge af alfer og byttet ud med en skifting. Alfernes bevæggrunde og motiver var vist "for sjov" eller "fordi vi altid har gjort sådanne ting og hvorfor ændre på noget nu". De første par år af Vincents liv (for Vincent er hans navn. ikke GorVincent, bare Vincent...) voksede han op hos alfefolket, men da alferne efter et stykke tid blev trætte af barnet efterlod de ham i en mørk og skummel del af skoven et sted i the Eldeen Reaches. Til Vincents held var hans kontakt med naturen så stærk som barn, som den er hos ham som voksen. Skovens dyr fandt ham og bragte ham til en druide, der boede i skoven. Druiden Edward Brown og hans kone Marina opfostrede Vincent, som var det deres egen søn. De havde aldrig fået børn selv og Vincent havde som barn kun lidt kontakt med andre mennesker udover sine aldrende forældre. Vincent havde lidt kontakt med de alfer der havde taget ham som spæd, hans fader kendte dem udemærket. Der var ingen fjendtlige følelser fra vincents side, da han betragtede alfernes handling som noget naturligt og derfor ikke noget at bebrejde dem for. Faderen betragtede dem dog som en lidt farlig del af naturen, noget man burde undgå, men han forstod dog udmærket sin søns fascination og tillod Vincent forsigtig kontakt med alferne og deres riger.

Hans opvækst gjorde ham til et meget nysgerrigt og opsøgende menneske, men også lidt uvidende og manglende hvad angår normale sociale færdigheder. Folk der ikke kendte ham anså ham som lidt barnlig og aparte, med et besynderligt temperament, omskifteligt og uforudsigeligt som naturens (og alfefolkets) luner. Det faldt også Vincent helt naturligt at betragte dyr som ligeværdige med mennesker (og andre intelligente væsener).

Som 18 årig blev vincent accepteret som greenbond initiate, et medlem af en druideorden der beskytter alfernes verden såvel som naturens orden. I ordenens øjne er der ikke nogen reel forskel. Dette var også starten på Vincents eventyr. Efter hans optagelse i ordenen, og anerkendelse af hans evner som en naturens vogter, besluttede Vincent sig for at lære mere om den verden han var udset til at beskytte naturen mod. Han besluttede sig for at udforske mere af den verden han kun havde hørt om gennem især moderens historier, menneskenes verden. Han sagde farvel til sine fosterforældre, farvel til de skovalfer han legede med som barn og drog til Townsville (insert navn på en lille by i the eldeen reaches). Han blev hilst velkommen i den lille bondelandsby, da hans viden og evner som helbreder og naturkyndig var uden sidestykke og til stor gavn for indbyggerne. Han blev dog hurtig træt af det lille samfund og rejste videre til andre landsbyer (hans utålmodighed var en kilde til evig frustration hos hans fader, under hans uddannelse). På denne måde tjente Vincent lidt penge ved at assistere folkene i de små landsbyer på hans rejse. Vincent havde dog ikke behov for penge, eller den helt store forståelse for folks fascination af de små skinnende metalstykker, men han havde hurtigt opdaget at diskussioner om betaling for arbejde var en nem måde at komme til at tale med folk på. Og dette, at mødes og tale med andre mennesker (og hvilken lykke, en enkelt elver og en dværg eller to) var egentlig løn nok for ham. Han fandt hurtigt ud af at de mest højrøstede, åbenhjertige og ofte mest interessante personer var at finde på kroerne i landsbyerne. Vincent blev derfor hurtig et velkendt navn i landsbyerne omkring hans hjemstavn i the Eldeen Reaches.

Dagen hans eventyr rigtig begyndte var da han en på et hans krobesøg, mødte et mærkeligt væsen, en skifting eller shifter ved navn Shorriat. Broder Shorriat Themsen. Et medlem af en munkeorden og af en (siger nogen) forbandet race af varmennesker. Halvt dyr og halvt menneske. Dette levende, talende paradoks var selvfølgelig en kilde til stor fascination og undren hos den unge druide. De to begyndte at tale sammen, først fordi Broder shorriat fandt Vincents stiren irriterende og senere fordi et egentligt venskab begyndte, da han lærte om Vincents fascination af naturen.

Munken var Vincents første ven, hvis man ser bort fra de utallige dyr han ellers havde samlet på gennem årene. Den første han egentlig talte til og som også svarede ham (en kilde til evig fornøjelse hos Vincent og sikkert lidt ængstelse hos Shorriat når Vincent fornøjet bemærkede det). De to rejste rundt i The Eldeen Reaches hvor de opsøgte Eventyret, udforskede det Ukendte og næsten lige så ofte, Festede på kroerne i landsbyerne de rejste gennem. De glade sorgløse dage (for Vincent i hvert fald) skiftede brat da de stødte på et hulesystem et sted i skoven, en troldmands gamle og forladte laboratorie. De blev begge ramt af en forbandelse. Spor i hulen antydede at en troldmand fra dragemærkehuset Cannith var involveret. En ring fundet i hulen sendte de to håbefulde eventyrere på en lang rejse mod Sharn, tårnenes by, for at blive løst fra forbandelsen.

Vincent er lille af statur, spinkelt bygget, men så sejlivet og hårdfør som den ulv der altid følger ham. Hans lange brune krøllede hår er altid uredt og filtret ind i grene og kviste han har fundet på sin vej. Ansigtet er fint, med sarte træk og et par intense og nysgerrige blå øjne. Han er iklædt en gammel slidt lædervams, der ofte er blevet nødtørftigt repareret med dyreskind eller barkstykker. Lommerne i dragten og den lærredssæk han altid slæber rundt på over skulderen, er fyldt med nogle af de spændende ting han har fundet på sine eventyr (blanke sten, kviste, dyreknogler, skinnende mønter etc.).

Ulven Ulv, er Vincents evige følgesvend. Vincent mødte den gamle han ulv på en af hans udflugter i Eldeen Reaches mørkere afkroge. Efter at have jaget Vincent en passende rum tid, et par dage (for lige at markere), accepterede dyret at Vincent blev en del af dens flok på en. Ulven er snu som bare pokker, barsk og bister som et ondt år, på størrelse med en lille pony, men egentlig ganske fredelig hvad angår mennesker. Ulv har en mørk grå pels, næsten sort, med enkelte lysere grå striber. Gule snu øjne, store skarpe tænder og en massiv og muskuløs krop. Ulv er aldrig rigtig blevet trænet af Vincent, men dens snuhed og intuition er åbenbart nok til at den opfatter de fleste kommandoer han giver den. Eller forslag, da den sikkert ikke ville adlyde en egentlig kommando.