Eberron

Forside > Spilpersoner > Atalanta


 

Atalanta Akibashi


Atalanta er en atletisk og adræt kvinde og med sine 182 cm ret høj for en brelænding. Hendes hud har en lysebrun lød og hendes lange, glatte, kulsorte hår er altid sat op i en avanceret frisure med mange fletninger. Hendes kønne mørkebrune øjne udstråler interlligens, men hendes træk er for maskuline og grove til at hun kan kaldes rigtig køn. Hun er altid velsoigneret og ses ofte i en broderet tunika og en khaki-farvet kappe af usædvanlig god kvalitet med sorte slyngede mønstre.

Som 2-årig blev Atalanta af anonyme forældre overgivet til munkeklostret Kalydos der ligger i det sydlige Breland i et øde område i skovbrynet øst for Dolkefloden, ca tre ugers rejse fra Sharn. Af sin mentor Thorfundur Thelakkis har hun lært at sætte ære og stolthed højt, hun har lært årvågenhed og at bevæge sig omkring uden at blive set eller hørt. På trods af at hun hverken bærer våben eller rustning er hun en overraskende farlig fjende i kamp. Hun besidder både stor fysisk styrke og smidighed og er oplært i forskellige våbenløse kampsportsteknikker.

For nylig har hun modtaget sin Kalydos-kappe af Thorfundur hvilket markerer at hun er færdigudlært og optaget som fuldgyldigt medlem af ordenen. Som sig hør og bør har hun herefter begivet sig ud på en dannelsesrejse. Hun er ganske nysgerrig og har ikke travlt med at komme tilbage til klostret hvor hun har tilbragt hele sit liv uden at lære særlig meget om verden udenom. Ordenen er ganske lille og betragtes af dem som kender den, som stort set uden politisk indflydelse. Ordenens medlemmer skilter ikke med en særlig politisk dagsorden, og forekommer ikke specielt interesserede i intriger og magtforhold. (Men måske er dette noget man først indvies i hvis man findes værdig dertil efter dannelsesrejsen?)



Oprettet 2005-06-10
Tina
Opdateret 2005-06-10
Tina