Eberron

Forside > Spilpersoner > Amarissa


 

Amarissa Aurielle Avarinasdatter Ir'Wynarn

Amarissa er en smuk, ung kvinde. Hun er menneske og ernærer sig normalt ved at optræde med dans, musik og sang. Hendes hår er kobberrødt, hendes øjne grønne og hun har en fin, glat næsten hvid hud, og sammen med en velformet krop gør dette Amarissa til en særdeles smuk kvinde. Amarissa går tydeligvis en del op i sit udseende, smukt tøj og sæbe, badesalt, og parfume er en fast del af hendes oppakning, Og en stor del af de penge hun har fået udbetalt i løbet af hendes eventyr er gået til at vedligeholde hendes gaderobe.

Dans er en af Amarissas store passioner. Det har vist sig at hun er så smuk og dejlig når hun danser at hun kan distrahere sine modstandere og inspirere sine venner i farlige kampsituationer. Dette er en god ting for fysisk styrke er tydeligvis ikke Amarissas stærke side, hun er kort sagt en vatarm og ikke meget bevendt i kamp. Det er dog lykkedes hende at mestre en armbrøst, men i nærkamp er hun en katastrofe. Selv om Amarissa kan en del magi er det tydeligvis ikke kampmagi hun er god til.

Noget Amarissa til gengæld god til er bøger. Amarissa elsker bøger. Hun har læst alt hvad hun er kommet i nærheden af om historie og gamle civilisationer, hun er noget af en expert når det det gælder Xen'drik eller Dhakaani-imperiet. Er der ikke lige bøger om disse ting læser hun hvad hun kan komme i nærheden af. På det sidste har hun fordybet sig meget i mønstre ( altså sådan nogle som Huset Cannith beskæftiger sig med ). Hun er begyndt at spise meget fugl efter at have læst en bog om hvordan man gør sin krop glad og i god form (det ser faktisk ud til at virke). Den seneste bog hun er begyndt at studere er en bog om Vol, "Meget interessant læsning" ifølge Amarissa. Opmærksomme seere vil også have lagt mærke til at Amarissa selv har en lille notesbog med sig som hun med jævne mellemrum noterer ting ned i, hun har for nylig købt en ny notesbog fordi den gamle var fyldt.

Amarissa er født og opvokset i Fairhaven, Aundair. Hun er datter af prins Ferdinand og en eller anden smuk kvinde som prinsen var meget forelsket i. Prins Ferdinand har anerkendt Amarissa som sin datter og hun er derfor i princippet en prinsesse og er vist på top 10 over Aundairs tronarvinger. Hun har tilsyneladende været indblandet i et mordforsøg på prinsesse Cornelia (2. arving til Aundairs trone). Selv hævder Amarissa at hun er uskyldig og er et offer for en konspiration der forsøgte at rydde Amarissas far prins Ferdinand af vejen. Precist hvad der skete er uvist, men hendelsen fik Amarissa til at rejse fra Fairhaven og mødte via. gnomen Olar d'Sivis sine nuværende følgesvende og blev blandet ind i en profeti...

Selv om Amarissa er i landflygtighed har hun flere gange vist sig loyal over for sit land. Hun har blandt andet afsløret at Areyndee som Thuranni-spion i Aundair, hvilket ikke faldt i god jord hos huset Thuranni. Faktisk udlovede de en dusør på hende. Faktisk er der en del dusøre udlovet for Amarissa...



Oprettet 2005-05-27
Lone
Opdateret 2007-11-18
Lone